Menu

Brøndby IF henter LSF spiller

image Alexander Bejer-Andersen
Trænerrådet i LSF
30. juni 2020 kl. 12:44
Igen har talentudviklingen i LSF formået at sende en spiller til øverste hylde.

Superligaklubben Brøndby IF har henvendt sig til målmand Alexander Bejer-Andersen fra 2008 årgangen og efter et par ugers prøvetræning, bliver det Brøndby IF der får glæde af den talentfulde målmand fra Smørum. Alexander har spillet i klubben hele sit fodboldliv og fylder snart 12 år. 

Alexanders træner gennem de seneste 6 år Jesper Aaberg Mortensen fortæller: "Alexander er en meget moden fodbolddreng og en fantastisk god holdkammerat, der har et talent som han selvfølgelig skal forsøge at udvikle på bedste vis. Han har gennem de seneste par sæsoner haft stor indflydelse på, at 2008 årgangen har kunne spille op mod de bedste hold. Det er klart når vi bl.a. slår Brøndby 4-0 i efteråret i Sjællands bedste U12 række, så kommer der en naturlig opmærksomhed fra superligaklubberne."

LSF ønsker Alexander held og lykke i fremtiden og vi glæder os til at følge hans fodboldrejse.  

Luk