Menu

DBU Træningsprogrammer er på vej - sådan får I fingrene i dem

image
DBU Sjælland / Red.
13. februar 2020 kl. 12:46
Nu er der ikke længe til, at DBU Bredde sender gratis træningsprogrammer ud til landets trænere i årgangene U6-U19.

Kære klubfolk

Nu er der ikke længe til, at DBU Bredde sender gratis træningsprogrammer ud til landets trænere i årgangene U6-U19.

Læs mere om initiativet her

Træningsprogrammerne vil blive sendt ud første gang fredag den 28. februar (uge 9), og de vil blive mailet til alle trænere/officials, der er registreret som holdkontakt på et turneringshold i KlubOffice. Programmerne vil herefter blive sendt ud én gang om ugen og vil indeholde programmer for to træningspas.

Skræddersyet til hver enkelt årgang
Alle træningsprogrammer er udviklet og tilpasset de enkelte årgange af DBU Breddes instruktører, så hver årgang får træningsøvelser, der er tilpasset aldersgruppen. For at kunne modtage træningsprogrammerne skal trænerne som nævnt være registrerede som holdkontakt på sine turneringshold. Hvis de ikke allerede er det, kan I finde en guide til at sikre jer det her:

Guide til holdkontakter

Træningsprogrammerne er en inspiration til de danske børne- og ungdomstrænere og dermed et middel til at hjælpe dem i deres hverdag som frivillige.

Målrettet satsning på børnefodbolden i Danmark
Udsendelsen af træningsprogrammer til alle danske børne- og ungdomstrænere er første element i DBU Breddes nye satsning på at udvikle og styrke børnefodbolden i Danmark.

Luk