LSF opruster med 2 fantastiske mennesker med Superligaerfaring
Det er med stor fornøjelse og glæde at kunne meddele at vi har lavet en aftale med Anders Bjerregaard som chef for LSF fodboldklub.
Bestyrelsen ønsker at LSF skal tage det næste skridt, og det er vi sikker på at Anders kan bidrage med, qua hans enorme fodbolderfaring, som både professionel fodboldspiller og sportsdirektør i Brøndby. Anders er allerede et kendt ansigt i LSF, som fodboldfar til Malthe (U17), og Thea (tidligere LSF spiller og nuværende FCN spiller). Derudover har Anders været træner for årgang 2007 i et par år og ikke mindst leder han et stærkt veteran hold.
Med Anders får LSF helt sikkert løftet yderligere opgaver og styrke samarbejdet med Egedal kommune
Vi har derudover også lavet et samarbejde med FCN og ansat tidligere professionel fodboldspiller Lasse Petry. Lasse fik sin tidlige fodboldopdragelse i LSF inden han blev hentet til FCN, hvorefter Lasse udviklede sig til en stærk superliga spiller for FCN. Lasse har også spillet i flere omgange på Islandsk hold samt en tur i Køge under Daniell Agger.
Nu er Lasse klar til næste kapitel i fodboldkarrieren og er blevet ansat som scout for FCN, mens han uddanner sig som træner. Det kommer flere hold til at nyde godt af, da Lasse kommer til at dække LSF U12-u14, ligesom han kommer til at være Michael Bo Nielsens assistent træner, samt have ansvar for vores U21 sammen med Andeers Mikkelsen. Det giver Lasse muligheden for at have fokus på vores unge talenter i mellem U17-U19 samt på vores talentfulde og stærke 2. Senior, hvor vi kontinuerligt udvikler vores ungdoms talenter det sidste skridt op til vores senior 1 hold.
Lasse vil komme med en enorm erfaring fra en af Danmarks bedste fodboldskoler (FCN), ligesom han sikkert kan få nogle løbende råd fra hans far Frank, der var succesfuld ungdomstræner i LSF og udviklede vel nok en af de stærkeste årgange (1992) nogensinde i LSF's historie
LSF forever
Bestyrelsen