Menu

Uge 27 dannede i år rammerne for endnu en DBU Fodboldskole

image
Claus Vogelius
10. juli 2024 kl. 09:41
Mere end 150 børn og 25 trænere deltog i fodboldskolen, som forløb helt fantastisk. Overalt på anlægget var der lyden af glade og grinende børn, og der blev sparket, driblet, fintet og lavet konkurrencer til den helt store guldmedalje. 

Uge 27 dannede i år rammerne for endnu en DBU Fodboldskole. 

Mere end 150 børn og 25 trænere deltog i fodboldskolen, som forløb helt fantastisk. Overalt på anlægget var der lyden af glade og grinende børn, og der blev sparket, driblet, fintet og lavet konkurrencer til den helt store guldmedalje. 

Det danske sommervejr gav visse udfordringer i løbet af ugen, men med godt samarbejde og en effektiv trænerleder, blev der fundet gode løsninger, herunder inddragelse af Hal 1. Ugen sluttede traditionen tro af med storkamp mellem trænerassistenter og trænerne til stor fornøjelse for deltagerne, som fik glæden ved at sprøjte en masse vand på de voksne.

Vi håber, at alle deltagerne har haft en fest og en god oplevelse og er klar på endnu en Fodboldskole til næste år

Saksespark og en skruet inderside fra Fodboldskolens trænerleder Claus Vogelius.

Luk