Mindeord til John Philipsen fra 66-holdet
Mindeord til John Philipsen fra 66-holdet
For snart 20 år siden, i vintermånederne 1995/1996, foregik der en del lobbyarbejde blandt nuværende, samt tidligere LSF-spillere fra den legendariske årgang 1966. Dette var med henblik på at (gen-)starte et fodboldhold hvor kammeratskab, socialisering, klubliv og resultatorienteret fodbold havde ligevægt i prioriteringen.
Et sådan initiativ kræver naturligvis tilsagn fra en hel del spillere, men alle der kender til fodbold ved også hvor vigtigt det er med en leder, der sørger for de praktiske forhold samt ikke mindst selve kampafviklingen. Vi skulle ikke lede længe før John Philipsen meldte sig klar til denne tjans. John spillede ikke selv fodbold og var i øvrigt årgang 1965, men hans lillebror Keld var en integreret del af ungdomsårgangen 1966, og i den forbindelse var John også blevet venner med mange af os, der blot var et år yngre end ham selv.
En forårsdag i april 1996 var der så kick off for 66-holdet, og de første 2 sæsoner var der (naturligvis) oprykninger, og i mange år var holdet så stabiliseret i serie 4 – de senere år var der dog også enkelte sæsoner i serie 5.
Gennem alle årene har vi oplevet både op- og nedture på 66-holdet, og det er blevet til adskillige diskussioner og meningsudvekslinger om, hvorvidt holdet skulle forblive i seniorrækkerne eller overgå til oldboys fodbold. John havde naturligvis sine meninger om tingene, men lige dér lod han afgørelserne hvile på spillerstaben og betingede sig blot, at han ville lede dét hold hvor hans venner og ligesindede spillede fodbold, og hvor det oprindelige formål med kammeratskab, socialisering, klubliv og resultatorienteret fodbold fortsat var til stede.
Mange spillere er stoppet og mange nye er kommet til gennem årene – alt andet ville være naivt at forestille sig. Adskillige på holdet har mellem 10 og 15 års anciennitet, men der er dog kun enkelte tilbage fra debutkampen i april 1996, der fortsat snører støvlerne og kæmper til stregen hver uge for 66-holdet!
At John altid har været dedikeret holdleder for 66-holdet, beviste han for nogle år siden ved, at få tatoveret vores hold-logo på sin skulder, og hver gang der har været behov for spillertilgang har John været 100% klar i spyttet - en spiller på vores hold skal efterleve holdets moral og formål, og meget gerne medvirke og deltage aktivt omkring holdets arrangementer.
Kulminationen på John´s 19-årige karriere som manager for 66-holdet var, da vi så sent som i 2013 blev sjællandsmestre i serie 5, dvs. bedste hold af i alt 120 serie 5-hold – meget godt gået af et hold hvor ældste spiller er over 50, og gennemsnitsalderen er midt i 40´erne! Finalekampen blev spillet på Smørum Park, og entré på stadion for LSF´s gulddrenge blev ledsaget af bragende musik fra John`s yndlingsband AC/DC, og modstanderholdet blev således budt velkommen med ”Highway to hell”! Om det var dette eller det var vores 12 meter lange bandereklame på stadion med ordene ”Winners never quit” der slog psyken væk under modstanderne skal være usagt, men fakta var at de blev blæst ud af banen, og vi stod med ”pokalen med de store ører” over hovedet med stående ovationer fra de mere end 200 fremmødte tilskuere!
John havde naturligvis sat holdet helt rigtigt op til kampen, og traditionen tro fik han sejrens sødme at smage med kongestol, lufttur samt brusebad i Champagne. Da John spadserede hjem i de sene timer denne hverdagsaften, var det med rank ryg, løftet pande og stolt som en pave over det, han selv og holdet havde præsteret denne sæson!
De mange timer omkring 66-holdet har naturligt nok også udviklet, og styrket, vores generelle venskab. Også hér har John altid været en central person. Et venskab medfører både ”give and take”, og på dette punkt har John altid været en nær ven af mange, og en god kammerat af alle omkring holdet.
I holdets start-år 1996 blev der arrangeret en storby tur til London, hvor i alt 38 deltog, bestående af spillere, holdledere, koner, kærester, forældre og enkelte ”hangarounds”. Det var en fantastisk oplevelse, som John naturligvis var med til at sætte sit præg på, som både arrangør og centrumfigur på turen. Det blev startskuddet til en fast årlig udlandsrejse for holdet, hvor John altid har været medarrangør. De senere år er det dog ændret til hvert 2. år på storby tur i udlandet, og hvert 2. år en hyttetur i Sverige, Jylland, Bornholm el. lign.
Søndag den 17. maj mistede vi så John Philipsen alias ”Der Kaiser”, som efter ca. 1½ års kræftsygdom desværre måtte kapitulere – kun 50 år gammel. I den forløbne weekend gik årets 66-tur til Hamburg, og da turen blev arrangeret var John selvskreven deltager, og til trods for de svære vilkår han havde med sit helbred var han, for blot et par måneder siden, første mand til at melde sig klar til turen.
Da John har været med i samtlige udflugter, ture, rejser samt sociale aktiviteter omkring 66-holdet gennem snart 20 år, har det været svært for os at se frem til en udlandstur uden John, som det sædvanlige omdrejningspunkt. Efter moden overvejelse besluttede vi dog, at gennemføre turen til Hamburg og rationalet bag beslutningen var, at vi gerne ville bruge nogle dage sammen og være fælles ved mindet om John, der i både medgang og modgang har holdt fanen højt for ”66-on tour” gennem 19 år.
Vi er 100% sikker på, at beslutningen var i John´s ånd og under vores ordsprog ,som han selv har været med til at skabe, Maybe we loose some times, but ”winners never quit”!
Vores tanker og respekt rækker videre til dine forældre, dine brødre og ikke mindst til din søn som alle skal vide, at du var en god og dedikeret holdleder, kammerat og ven.
Kære John Philipsen, 66-holdet har rejst en (mental) buste af dig i centrum af Hamburg i den forløbne week-end, og hele turen blev gennemført under din respekt og dit minde……….
Hvil i fred – 66 forever!