Optakt: Rigtigt godt nyt
Optakten
I bilen på vej til Holbæk i lørdags sad jeg og drøftede situationen med cheftræner Kim K. Alle ved jo nok, at Kim har sidste kamp efter mange år i trænersædet den 6. november og vi talte om afslutningen på efterårssæsonen. I lørdags havde vi fire kampe tilbage og han spurgte mig hvad et godt resultat er. Vi har tre nedrykkere og så GVI der lige var ved at rykke op sidste år – et svært program.
Jeg mente, at seks point var realistisk så vi kunne ende på 18. point, hvilket i min verden ville være tilfredsstillende.
At drengene så spillede en fantastisk kamp i Holbæk og vandt 2-0 kunne vi ikke vide. Så nu er det kun tre point i de sidste tre kampe, men kan vi få mere?
Et godt spørgsmål. Hvis vi ser på den konkrete kamp lørdag så har vi altid kæmpet med GVI i den rigtige ende, men vi har været lidt ustabile i år – og GVI været meget ustabile! De vinder over KFUM i toppen for derefter at tabe næste kamp. Det kunne godt tyde på, at det hold der er mest klar på dagen vinder.
Men drengene må være motiveret og klar efter sidste kamp! Holbæk er et meget potent hold, men det fik vi lukket ned for. Vi stod enormt godt på banen og holdt dem helt fra de store chancer.
Kan vi gøre det igen på lørdag skal vi nok få noget med fra kampen – men det ved GVI nok også og en såret tyr er nogle gange den sværeste at spille imod.
Pisttttttttt…lidt fra inderkredsen
Som overskriften antyder er der rigtigt godt nyt. Når disse linjer skrives, så har vi ingen afbud! Det vil sige, at styrmanden ”EK” er klar igen (har ikke spillet i denne sæson) og Troldmandens lærling Gransee forhåbentlig også er klar. Det vil sige, at Kim K kan vælge fra alle hylder så det bliver spændende at se, hvordan kortene blandes på lørdag.
Samtidig ser det også ud til, at vejret bliver godt så det er bare om at håbe på mange dukker op lørdag kl. 13.00 til en forhåbentlig spændende kamp!
StillingHerre-DS 2021-22 • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | AB Tårnby | 27 | 18 | 6 | 3 | 60 | |
2 | Tårnby FF | 27 | 15 | 6 | 6 | 51 | |
3 | Holbæk B&I | 27 | 13 | 6 | 8 | 45 | |
4 | KFUM | 27 | 12 | 7 | 8 | 43 | |
5 | B 1908 | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
6 | GVI | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
7 | LSF | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
8 | Køge Nord FC | 27 | 9 | 2 | 16 | 29 | |
9 | Skovshoved IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 |
|
10 | Ringsted IF | 27 | 3 | 8 | 16 | 17 |