Menu

Optakt: Sen 2-1-scoring i pokaldrama – Nu venter Køge Nord kl. 14.00 på deres bane!

image
Tekst: Peter Wagner
27. maj 2021 kl. 09:39
Det var et blandet DS- og sjællandsseriehold tilsat noget drys fra U19 der denne meget kolde og regnfulde onsdag tog til Værebro for at spille pokalkamp.

Pokalkamp: VB 68 (Værebro) – LSF 1-2

Det var et blandet DS- og sjællandsseriehold tilsat noget drys fra U19 der denne meget kolde og regnfulde onsdag tog til Værebro for at spille pokalkamp.

En knoldet bane og et dårligt vejr betød, at det var svære betingelser for begge hold og det blev aldrig det store sus af en kamp – til gengæld en dramatisk afslutning.

Der var debut til Anders Wagner og U19-spilleren – ”Sputnikken” Dysted. Ydermere var Morten ”Molle” Larsen med fra start og spillede hele kampen – og klasse fornægter sig ikke. Jeg kan huske en dialog for ca. to år siden hvor han blev skadet og lidt tynget af situationen sagde han ”Wagner – sådan kan det ikke sluttet” – og det gjorde det så heller ikke.

Specielt i første halvleg styrede vi begivenhederne. ”Molle” havde først et skud på tværribben og dernæst et skud på stolpen. Og tredje gange lykkedes det. En høj bold indover og en flagrende målmand fra Værebro og dette helkiks udnyttede Soelberg til at sparke bolden i nettet.

2. halvleg blev en helt anden sag. Der var for de to hold ikke rigtigt noget der hang sammen. Mange fejlafleveringer og et koks i forsvaret gav en 1-1 udligning og så var det forfra. Ind kom ”Sputnikken” og det gav lidt fart. Også indskiftede Wael betød at vi kom til flere kontrastød, men på trods af flere store chancer så var det nu defensive Værebrohold indstillet på straffespark – og det var vi også.

Men i aller, aller, aller sidste sekund – og selvfølgelig langt inde i overtiden – rent faktisk havde dommeren fløjten i munden - så ville Soelberg det anderledes. Han sendte et ikke helt fantastisk langskud afsted og som Michael Jordan sagde ”så misser man 100% af de skud man ikke tager”. Og på en eller anden måde så fik den stakkels målmand ikke fat på den våde bold og fik den fumlet i nettet. Bolden kunne igen give op og dommeren fløjtede af.

Rigtigt gode præstationer af specielt ”Molle” i første halvleg, Soelberg med to scoringer, Søberg tog et stort ansvar, men bedste mand på banen var superbacken Dennis Lind der er kommet sig helt over sin skade.

Men heldigvis en sen scoring og vi er videre.

Nu skal vi en tur til Køge….

På lørdag står den igen på DS-fodbold. Køge Nord har udspillet deres chance og hvis vi ikke vinder er vi nok også væk. Vi spillede en god kamp mod Ishøj – specielt første halvleg – og de takter skal frem igen.

Vi er stadigvæk ramt lidt på skadesfronten, men vi må se hvad der sker i dag torsdag og hvem der er klar.

Men jeg er helt sikker på, at vi nok skal stille et stærkt hold og så må vi tage den der fra.

StillingHerre DS oprykningsspil • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Karlslunde IF 28 19 6 3 63
2 Herlev IF 28 17 4 7 55
3 LSF 28 16 4 8 52
4 Ishøj IF 28 15 4 9 49
5 GVI 28 13 10 5 49
6 Frederikssund 28 14 5 9 47
7 Allerød FK 28 13 6 9 45
8 Køge Nord FC 28 9 5 14 32
Luk