Senior 1: 2-1 sejr over Hørsholm på to mål af Spirrevippen i en dramatisk afslutning!

Thomas – En dramatisk kamp?
”Ja – det må du nok sige! Var nok tilfreds med uafgjort, men heldigvis ville spillerne det anderledes og da Jacob Lind (Spirrevippen) så sparkede den i krydset i overtiden så ændrede det hele sig lige pludselig”.
Lad os lige skrue tiden tilbage til taktikken – hvordan greb i det an?
”Jeg vil nok lige begynde et andet sted – nemlig optakten i ugen op til kampene. Ikke kun til den kamp, men til hvordan vi griber det an – hvordan vi forbereder os.
Vi har et spilsystem, men hver enkelt kamp og modstander har sit særpræg. Automatismer/fundamentet er vigtige - måske 80% - men de sidste 20% er noget vi træner med op til hver kamp – mod hver modstander.
Kort fortalt så kan vi dele det op i det defensive og det offensive. Hvordan var modstanderne sidst? Hvad er deres stærke og svage sider? – og mange andre ting. Det træner vi så i i løbet af ugen og så må vi så se hvordan kampene udvikler sig”.
OK – hvad så med Hørsholmkampen?
”Som du ved så er Hørsholm det eneste hold vi tabte til - i øvrigt fortjent. De har vel 5-6 spiller over 1.90 så det handlede om at holde dem fra fadet i feltet.
Vi vidste, at de måske er det bedste spillende sjællandske hold i DS-pulje 1 og 2 så der var fra start en stor respekt fra begges sider. Begge hold er godt organiseret og har forskellige individualister.
Forløb kampen så som du troede?
”Der var fra starten en kamp om hver centimeter så de var også forberedt på os. Vi er svære at scorer imod så store chancer i åbent spil blev det ikke til så meget af.
Det vil sige, at standardsituationerne blev vigtige og det blev afgørende. Først fik de et frispark (det 34 min.) som de fik omsat i mål og tre minutter efter fik vi omsat et hjørnespark til 1-1 da Spirrevippen scorede tæt under mål.
Så vi brugte pausen fornuftigt og blev enige om, at vi bare skulle fortsætte. Der var nok ikke så meget nyt de kom med og de havde det nok på samme måde.
Et mål til hvert hold blev underkendt og til sidst fik vi lukket kampen med endnu et mål – direkte på frispark – i overtiden af – selvfølgelig – Jacob Lind”.
Ja – det var en dramatisk afslutning – hvad er årsagen til at vi tit scorer til sidst?
” Det er der nok ikke noget enkelt svar på. Men når du er tophold, får du måske lige den sidste chance og så har vi for vane at scorer. Der er hele tiden en tro på, at vi nok skal få puttet en afgørende bold i kassen og det er så sket nogle gange i turneringen”.
Hvad er du specielt glad for her efter kampen?
”Indstilling og attitude! Det er en fornøjelse som træner at se de unge spillere spille med en så stor tro på sig selv og gennem den indstilling der er, så er hele fundamentet i orden. Vi har mange gange være presset, men hver gang har spillerne løst opgaven på banen og det er nok derfor vi har fået så mange point som vi har.”
Nogle spillere du vil fremhæve?
Selvfølgelig Spirrevippen. Han er nu på en delt 1. plads på topscorerlisten og har scoret 11 af vores 20 mål – og så startede han sæsonen som back. Han leverer bare når der skal leveres.
Og så har vi fået en ny spiller – Malik – også han er trådt direkte ind på holdet, men alt i alt er det igen alles fortjeneste, at det gik som det gik”.
Nu venter Karlslunde – en modstander vi altid har haft det svært imod?
”De har fået ny træner og nok også ny energi. De har alt at vinde på lørdag og vel intet at tabe. Så vi skal være klar fra start og der er nok ikke noget specielt ved den kamp vi skal tage højde for – andet end at vi skal have fuld fokus på os selv nu hvor hvert point er vigtig”, slutter Thomas.
P.S. Husk du kan se Spirrevippens mål på hjemmesiden (her på siden samt under ”Goalshow”).
KampprogramHerre-DS 2024-25 • Pulje 1
StillingHerre-DS 2024-25 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 17 | 12 | 4 | 1 | 40 | |
2 | Hørsholm-Usserød IK | 17 | 12 | 2 | 3 | 38 | |
3 | Ringsted IF | 17 | 10 | 5 | 2 | 35 | |
4 | Glostrup | 17 | 7 | 3 | 7 | 24 | |
5 | Frederikssund | 17 | 7 | 2 | 8 | 23 | |
6 | Hvidovre IF | 17 | 6 | 5 | 6 | 23 | |
7 | AB Tårnby | 17 | 7 | 1 | 9 | 22 | |
8 | Næstved I.F. | 17 | 4 | 2 | 11 | 14 | |
9 | Karlslunde IF | 17 | 4 | 1 | 12 | 13 | |
10 | B 1908 | 17 | 2 | 3 | 12 | 9 |