Menu

Senior 1: En magisk dag i LSF - og så en tur ”behind the scenes”...

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Holger Agerskov
27. juni 2021 kl. 08:49
Nogle gange bliver det bare magisk! Nogle gange går det hele op i en højere enhed!

Nogle gange bliver det bare magisk! Nogle gange går det hele op i en højere enhed! Hvis du vil læse et fyldestgørende referat af vores 2-0 sejr over Frederikssund, skal du nok ikke læse det hele jeg her fortæller, men måske er der noget der er større end fodbold?

Jeg vil her lige tage jer alle med på en lille ”minirejse” for min dag og lidt af et kik bag scenen på mange ting….

Ankomsten – og en masse glade børn...

Jeg ankom ca. kl. 12.00 og det syn jeg mødte, var jeg ikke helt forberedt på. En masse unge piger og drenge der havde afslutning og ikke mindst en sprudlende panda. Hvor er det fantastisk at se de glimt i øjnene på disse purunge drenge og piger der blev rost af de mange engagerede, dygtige og frivillige trænere der i LSF-familien!

Det rammer en i hjertet og sætter fodbolden i et lidt større perspektiv. Det handler ikke kun om at vinde kampe, men også det at være sammen – og det følte jeg virkelig var til stede bare i form af atmosfæren.

Nu er der snart kamp...

Jeg blev lidt høj og bragede ind i det allerhelligste – optakten til kampen mod Frederikssund. Her stod en veloplagt cheftræner Kim K og gennemgik sæsonen. Der var ikke så meget taktik, men det hele gik nemlig på det sammenhold og det at være en del af LSF-familien. Her er det så jeg tænkte, at for få minutter siden så jeg en pige og en dreng stråle om kap med solen over Sydbank Arena og her sad de dygtigste spillere i LSF og netop talte om hvordan det var gået (vi sluttede kun tre points fra en oprykning) og det samme glimt var i øjet.

Så er det i min verden at fodbold går op i en højere enhed...

Kampen…

Der skulle også spilles en kamp mod Frederikssund og for at blive nr. 3 skulle vi vinde. Så fra starten blev der lagt det ønskede pres – og det blev en rigtig flot 1. halvleg.

Efter en god indledning skulle vi hen til det 17. min. før der kom gang i måltavlen. En af de helt unge spillere – Thyge – spillede Goalhitter Frederik og på trods af varmen var han iskold da han med et kort aftræk sparkede bolden i kassen til 1-0 og så var vi i gang.

Sådan fortsatte det indtil der var pause. Den havde Frederikssund benyttet rigtigt godt da de kom ud med fornyet tro på tingene, men vores forsvar og løven i kassen Bjerregaard holdt hovedet koldt og stormen blev reddet af.

Vi kom ind i kampen igen og fik skabt en del chancer. Og i det 81. min. blev kampen afgjort. Goalhitteren kom ind i feltet og blev slagtet. Straffe.

Frede tog selv bolden selvom det ikke var ham der skulle sparke. Det skulle netop indskiftede ”EK”, men han lod som en anden storebror Frede sparke. Og det gjorde han fortrinligt.

Kampen skulle så bare ”trilles” færdig og vi fik den 3. plads som drengene fortjener.

Hvem er så ”gode”

Nu var det sidste kamp og først blev Søberg kåret som kampens spiller i skarp konkurrence med Goalhitteren og specielt Fisch.

Men det var jo sidste kamp og her kårer vi jo spillere. Årets spiller på senior 2 blev Thyge der nu har tilspillet sig en plads på ”etteren”, årets fremgangsspiller blev fortjent Spirrevippen Jacob Lind Lindbaum og til sidst årets spiller.

Det blev også den spiller som mange andre havde nævnt – nemlig Søberg. En rigtig Smørumspiller med et stor LSF-hjerte. Gode lederevner og med et solidt og tårnhøjt bundniveau gør, at han fik ”pokalen med de store ører”.

Afterskiing...

Spillerne drog til fest og afslutning mens lederstaben havde henlagt evalueringen hos Familien Tox! Og hvilken afslutning!

Vi startede stille op og så var der Wales – Danmark. Alle kender jo resultater heraf. Og så til det magiske igen. Vi fik med koner og andet godtfolk evalueret sæsonen, men hvis vi nu så lige hæver det lidt i helikoptorhøjde, så er det altså at det magiske kommer ind i billedet.

Vi er en ”bonderøvsklub” – det siger vi selv – men når man er i det og sidder sammen med disse dejlige mennesker i LSF-familien så er det alt værd. Det hele startede jo med de blikke jeg fik fra de purunge mennesker for 12 timer siden og sluttede så med den fantastiske følelse af at sammenhold, glæde, kammeratskab og meget andet i en stor symbiose – ja så er det altså at det hele bliver MAGISK!

Forza LSF!!!!!

StillingHerre DS oprykningsspil • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Karlslunde IF 28 19 6 3 63
2 Herlev IF 28 17 4 7 55
3 LSF 28 16 4 8 52
4 Ishøj IF 28 15 4 9 49
5 GVI 28 13 10 5 49
6 Frederikssund 28 14 5 9 47
7 Allerød FK 28 13 6 9 45
8 Køge Nord FC 28 9 5 14 32
Luk