Senior 1: Forløsning på Amager
Optakten
Det var ikke den bedste optakt til kampen. Om morgenen meldte Martin Fisch sig syg så der skulle rokeres om. Og ca. 20. min. før kampstart begyndte det at lyne og tordne så al opvarmning blev suspenderet og spillerne sendt i omklædningsrummet.
Vi kom i gang igen efter 45. min. og som en anden fugl Phønix rejste Smørumdrengene sig igen og heldigvis med en flot udgang på kampen.
Kampen – 1. halvleg
Men vi kom i gang og jeg skal love for, at 8´erne var aggressive på den flotte kunstbane i Sundby Idrætspark. De lagde et tungt pres og det var som om, at vores drenge lige skulle have ”kunstfornemmelsen” i benene igen.
Vi kom til en afslutning da Kristian efter 9. min. sendte bolden indover, men desværre lige en kende for høj til Frede.
Og så tog 8´erne over. De kom godt over kanterne og vi havde vores besvær med at dæmme op for deres tunge pres. Vi blev i det 11. min. spillet tynde, men her vidste ”den flyvende løve i målet – ”Bjerre” klassen og fik afværget.
Vi havde også vores chancer og specielt Spirrevippen Jacob Lind gjorde ondt på modstanderne.
I det 20. min. var der så koks i vores forsvaret og ”otter”-spiller stod helt fri alene med ”Bjerre” der igen reddede. Jo – ham skulle vi være glade for i de første 20. min.
Men så tog vi over. Vi havde igen ”kunstben” og det kom der heldigvis noget godt ud af. Bolden blev nu flyttet godt rundt og i det 27. min. var der ”kasse”.
En storspillende ”EK” sendte en bold indover og her fandt han Spirrevippen der satte hovedet på og så stod det 1-0.
Nu var drengene på. Vi stod godt på banen og fik etableret gode opspil. Inden kampen sagde cheftræner Kim K. at der skulle skydes på mål og han egen søn havde lyttet. ”EK” fik bolden lige over midten – tog et par træk – og hamrende bolden op i trekanten! Hvilket mål.
En meget flot første halvleg af begge hold og havde det ikke været for ”Bjerre” i kassen kunne det dog være en anderledes pauseføring.
Kampen – 2. halvleg
Nu skinnede solen! og det gjorde den til dels også på Smørumdrengene. Der blev spillet rundt og vi havde kampen under kontrol. Indtil det 56. min. Et godt opspil i vores højreside og pludselige var en ”otter” alene med ”Bjerre” og scorede.
Heldigvis bevarede drengene fatningen. Der blev spillet fornuftigt og da ”otterne” igennem hele kampen bare spillede lange bolde frem så blev der korrigeret for det og de blev vel ikke rigtigt farlige – det blev vi til gengæld.
Det giver næsten sig selv, at når modstanderne satser giver det huller bagude. Og det gjorde det også her. Vi havde en del chancer, men det forløsende tredje mål kom først i det 89. min. Et godt opspil i vores venstre side endte hos indskiftede Thyge der lagde den tilbage til Frede som hamrede det sidste søm i kisten til en fortjent 3-1- sejr.
Hvad nu?
Nu er vi med i den sjove ende og måske er løbet ikke helt kørt endnu. Vi er med i oprykningsspillet og da GVI slog Herlev er der måske en mulighed for at blande os.
Dog har vi en kamp tilbage i grundspillet på næste onsdag…..mod GVI.
Men lad os nu nyde de tre points og de mange fridage indtil næste uge – hvor der rent faktisk også er pokalkamp om mandagen.
Kampen i tal:
0-1 27. min Jacob Lind
0-2 36. min ”EK”
1-2 56. min B1908
1-3 88. min Frederik
Gule kort: Weiss og Thomsen
Opstilling:
Målmand: Bjerre
Forsvar: ”KG”, Søberg, Kristian og Dennis (ud 68)
Midtbane: Thomsen, Jacob (ud 81), ”EK” (ud 84) Conrad (ud 82) og Weiss
Angreb: Frederik
Bænken: Soelberg (ind 68) Thyge (ind 82) og Mehli (ind 84)
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Herlev IF | 20 | 13 | 4 | 3 | 43 | |
2 | LSF | 20 | 12 | 1 | 7 | 37 | |
3 | GVI | 20 | 10 | 7 | 3 | 37 | |
4 | Allerød FK | 20 | 10 | 5 | 5 | 35 | |
5 | B 1908 | 20 | 10 | 4 | 6 | 34 | |
6 | Greve | 20 | 10 | 2 | 8 | 32 | |
7 | Taastrup FC | 20 | 7 | 4 | 9 | 25 | |
8 | IF Skjold Birkerød | 20 | 6 | 4 | 10 | 22 | |
9 | Otterup B & IK | 20 | 4 | 6 | 10 | 18 | |
10 | Vordingborg IF | 20 | 4 | 5 | 11 | 17 |
|
11 | Roskilde Boldklub | 20 | 2 | 2 | 16 | 8 |