Senior 1: Nederlag i Emdrupparken – 2-1 til KFUM!
Vi skulle en tur til KFUM i Emdrupparken – et sted hvor vi aldrig havde spillet, men jeg skal love for, at omstændighederne for en god fodboldkamp var til stede. En fantastisk flot bane, ingen vind og kun lidt regn samt en behagelig temperatur – så ingen undskyldninger her.
Vi vidste ikke ret meget om dagens modstander end at de ville spille ”langt” – altså med lange bolde frem ad bane og så en flok aggressive frontløbere til at jagte bolden. Og det holdt stik.
Vi var ramt af skader på nøglepositioner: Bjerregaard i kassen, ”EK” og Kristian Larsen med problemer i bentøjet og Spirrevippen på ferie – fire normale startere.
Heldigvis har vi en bred trup og den kom så i brug
Kampen – 1. halvleg
Det hele startede rigtigt fint. Vi havde bolden en god del af tiden og fik sat os lidt på kampen. Det var tydeligt for enhver, at KFUM spillede ”divisionsbold” – det vil sige med en masse fysik, godt organiseret og så lange bolde frem. En yderst effektiv måde at spille fodbold på.
Vi fik bolden flyttet en del rundt uden at komme til det helt store. Conrad – der spillede en glimrende kamp – og Gransee fik plads nok til at få etableret nogle gode opspil, men der manglede lige det sidste.
Og så er der det med de lange bolde. I det 23. min. fik KFUM clearet bolden og den blev sendt helt ned til vores målfelt. Her stod Søberg lige udenfor feltet og den debuterende målmand Peter Plough Johansen kom ud af sit mål.
Bolden blev ikke rigtigt sparket væk fra farezonen og ind imellem de to kom en snarrådig KFUM-spiller og loppede bolden over Peter i kassen.
Når vi nu ikke kunne skabe noget, så fik vi her et wake-up-call.
Vi havde en del spredte forsøg og rigtigt mange skud på mål. Men ikke en eneste gang ramte vi målet så sigtekornet var ikke rigtigt indstillet denne lørdag.
Men nu var KFUM tændt. Og omkring den halve time skulle KFUM været kommet foran med tre mål. Et godt opspil blev sendt indover og ca. tre meter fra mål stod en helt fri KFUM-spiller. Men hans udmærkede skud blev pareret af ”Peter den Store” i kassen og sørme om han ikke gentog det nogle minutter efter!
Jo - ham skal vi være glade for i den periode, men hvor var forsvaret? Kim K var heller ikke helt tilfreds med at vi giver så mange chancer væk, men KFUM ville det mere denne lørdag.
Drengene fortsatte og endelig kom der en chance på et godt gennemspillet angreb. Bolden i højre side og indover til en fremadstormende Weiss der desværre ikke ramte bolden og så var der pause.
Kampen – 2. halvleg
Vi kom godt ud fra start og satte os på spillet. Det pres gav flere angreb og da bolden kom på tværs i feltet og Weiss denne gang ramte bolden hårdt rev der udmærkede KFUM-målmand en flot redning ud af ærmet.
Nu sad vi på spillet og KFUM stod godt parkeret.
Vi kom ikke til de helt store chancer og havde svært ved at nedbryde deres godt kæmpende forsvar. Men nogle indskiftninger var ved at give pote. Ind var kommet en af de nye profiler fra foråret – ”Thyge” – der erstattede en skadet Dennis Lind – og hans raid i det 83. min. skabte forhåbninger. Han nåede lige akkurat bolden ved baglinjen og hans tværbold blev mødt af en anden indskiftet spiller – Mehli – der hårdt presset fik foden på, men igen rev målmanden en god parade frem og så gik det den anden vej.
Hvad der lige skete ved jeg ikke, men det er sket før. Når vi satser, så åbnes der i den anden ende. Et opspil blev standset og lige pludselig så var en KFUM-spiller alene med ”Peter den Store” og så stod det 2-0.
Den var svær at sluge. Egentlig godt spil, men vi laver for mange fejl som Kim K også påpegede efter kampen. Men det var ikke ovre.
Dommeren sagde 30 sekunder, men vi fik lige tid til et hjørnespark. Den blev lagt perfekt ind og her kom Conrad til med en firsttimer og så stod det 2-1.
Men mere blev det ikke til da den udmærkede dommer fløjtede kampe af.
Momenterne var til stede, men det var ikke nok. Der mangler lidt spilforståelse og automatismerne halter lidt. Det skal nok komme, men vi skulle meget gerne have haft noget med fra Emdrupparken. Det fik vi ikke, men der er en hel uge til næste kamp – måske en af de sværeste kampe mod storsatsende – og nedrykkerne – fra Holbæk.
Kampen i tal:
1-0 23. min KFUM
2-0 84. min KFUM
2-1 96. min Conrad
Gule kort: Ingen
Opstilling:
Målmand: Peter
Forsvar: ”KG”, Fisch, Søberg og Dennis (ud 51)
Midtbane: Thomsen, Weiss (ud 74), Gransee og Conrad,
Angreb: Frederik og Soelberg (ud 74)
Bænken: Thyge (ind 51) Mehli (ind 74), og Salling (ind 74)
StillingHerre-DS 2021-22 • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | AB Tårnby | 27 | 18 | 6 | 3 | 60 | |
2 | Tårnby FF | 27 | 15 | 6 | 6 | 51 | |
3 | Holbæk B&I | 27 | 13 | 6 | 8 | 45 | |
4 | KFUM | 27 | 12 | 7 | 8 | 43 | |
5 | B 1908 | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
6 | GVI | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
7 | LSF | 27 | 9 | 7 | 11 | 34 | |
8 | Køge Nord FC | 27 | 9 | 2 | 16 | 29 | |
9 | Skovshoved IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 |
|
10 | Ringsted IF | 27 | 3 | 8 | 16 | 17 |