Menu

Senior 1: Superpræstation gav 3-3 mod Holbæk i overtiden!

image
Tekst: Peter Wagner
15. august 2021 kl. 07:27
Det var noget af en ”giftig cocktail” denne lørdag. For det første var det Holbæk der kom på besøg (de er nedrykkere) og for det andet var der mange afbud af forskellige årsager.

Optakten

Det var noget af en ”giftig cocktail” denne lørdag. For det første var det mine oprykningsfavoritter fra Holbæk der kom på besøg (de er nedrykkere) og for det andet var der mange afbud af forskellige årsager. Bl.a. var kaptajn ”KG”, ”EK”, Kristian Larsen, Conrad og flere væk af forskellige årsager og flere andre trækkes med småskader. Så posen skulle rystes. Bl.a. kom Spirrevippen Jacob Lind direkte fra ferie og den genopstandne Alexander Den Store (Beck) startede inde. Også Bjerregaard var tilbage og kampen gav også plads i startelveren til Mehli og Thyge. Hertil kom, at Mads Holden efter lang tids skade også var med – som han sagde til mig kunne han nok klare ca. 20. min. og han fik en hovedrolle til sidst.

Inden kampen talte jeg med Cheftræner Kim K og selv han havde bange anelser inden kampen, men det blev vent til en rigtig succesoplevelse og det var også en stolt træner jeg mødte efter kampen.

Kampen – 1. halvleg

Det hele startede lidt som forventet. Holbæk viste godt spil og fik hurtigt fat om spillet. Allerede efter 5. min. fik de den første chance og efter 7. min. fik de scoret. Et hjørnespark og lidt bolde i luften og sørme om ikke banens mindste spiller fik headet bolden i nettet via den ene opstander.

Det slog dog ikke drengene ud. Allerede i det 14. min. fik vi udlignet. Bolden blev spillet op i vores højre side og endte hos kampens spiller – Gransee. Han tog et par driblinger og så, at Frederik ”Goalhitter” Jørgensen stod fri og så var det en smal sag at sparke bolden i nettet.

Og underholdningen fortsatte. Nu var det Holbæks tur til at tage en tur op ad banen i deres højre side. Bolden kom indover og Fisch måtte strække sig så meget han kunne, men desværre ramte han bolden så den sad flot i nettet – dog i eget net og så var vi bagud igen.

Holbæk lagde endnu mere pres på og efter en halv time var den gal igen. En bold blev ikke rigtigt clearet og bolden blev opfanget af en Holbækspiller udenfor feltet og han sparkede den resolut i nettet. Bagud efter en halv time – uha – vi havde bange anelser.

Heldigvis slog det ikke drengene ud. De kæmpede forbilledligt og det gav pote. Kort før halvleg fik en anden af de bedste spiller i dag – Thyge – bolden lige udenfor feltet og han sendte den køligt udenfor den debuterende Holbæk keeper rækkevidde og så stod det 3-2 – hvilken underholdende halvleg!

Kampen – 2. halvleg

Hvis 1. halvleg var god, så blev 2. halvleg endnu bedre! Det var som om at hele potentialet blev forløst på grund af to ting. For det første så fik vi presset Holbæk langt fremme i et flot genpres. Når bolden var tabt, så var det på den igen og så vi havde bolden en hel del i 2. halvleg.

Den anden årsag var, at bolden blev flyttet rigtigt hurtigt rundt – og over kanterne. Det gav rigtigt flot spil og jeg tror, at det var os der var gode i denne del af kampen og ikke Holbæk der var dårlige. Men meget lykkedes – dog fik vi ikke scoret.

Vi havde vel ikke de helt store chancer og Holbæk kom mere med i spillet. Og så i det 83. min. troede vi at kampen var afgjort. Alexander Den Store ”tog en for holdet” og det betød et rødt kort, hvilket der nok ikke kunne indvendes noget imod.

Og der skulle et eller andet ekstra til for at komme tilbage i kampen. Som sagt var Mads Holden tilbage og kunne holde i ca. 20. min. Det eneste som Kim K sagde til ham 20 min før tid var: ”Gå nu ind og send angriberne afsted”.

Og det gjorde han så. I det 93. min. fik Holden bolden på midten af banen og han kan altså stadigvæk se noget andre ikke kan. Hans kliniske aflevering til Gransee lå lige til hans fødder og efter to træk kom han alene med målmanden og sendte bolden sikkert i nettet til 3-3!

Utroligt flot af det unge hold og at de så samtidig kun var ti mand, gør det endnu flottere.

Kampen gav også en flot debut til Noah Flygenring – en spiller der er kommet til udefra.

Så det var som sagt en målløs – og både træt og stolt - træner der tog imod efter kampen. Han roste hele holdet for deres indsats. Som jeg skrev sidst, så manglede holdet en form for sammenhængskraft i sidste uge – den var på plads denne lørdag og det bliver spændende at se hvordan kortene blandes til næste kamp på lørdag i GVI.

Kampen i tal:

0-1   07. min               Holbæk
1-1   14. min               Frederik
1-2   20. min               Holbæk
1-3   31. min               Holbæk
2-3   43. min               Thyge
3-3   93. min               Gransee

Gule kort:                   Ingen
Rødt kort:                   Beck

Opstilling:

Målmand: Bjerregaard
Forsvar:  Jacob Lind, Fisch, Søberg og Beck
Midtbane: Thomsen (ud 81), Weiss (ud 74), Gransee, Mehli (ud 73) og Thyge (ud 71)           
Angreb: Frederik
Bænken:  Soelberg (ind 73) Holden (ind 71), og Noah (ind 81)

StillingHerre-DS 2021-22 • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 AB Tårnby 27 18 6 3 60
2 Tårnby FF 27 15 6 6 51
3 Holbæk B&I 27 13 6 8 45
4 KFUM 27 12 7 8 43
5 B 1908 27 9 7 11 34
6 GVI 27 9 7 11 34
7 LSF 27 9 7 11 34
8 Køge Nord FC 27 9 2 16 29
9 Skovshoved IF 27 6 8 13 26
10 Ringsted IF 27 3 8 16 17
Luk