Menu

Beretning fra U8 Pigerne

image
Michelle Askelund Hansen
11. november 2020 kl. 14:51
Årgang 2013 som efter sommerferien blev U8 piger, er den mindste årgang i truppen, med kun 4-5 faste spillere.

Pigerne fra årgang 2012, 2013 og 2014 har i flere år trænet og spillet sammen. Holdet er vokset stødt hen over årene og er gået fra blot 4-5 spillere til ca. 25 da vi nåede sommeren. Derfor satsede vi på, at alle tre årgange, kunne tilmeldes stævner i egne rækker, så de mødte spillere på egen alder, niveau og udviklingstrin.

Årgang 2013 som efter sommerferien blev U8 piger, er den mindste årgang i truppen, med kun 4-5 faste spillere. Og med udsigten til at skulle spille 5-mands, var vi derfor nervøse for, hvordan det skulle gå. Ved opstart i august lykkedes det os at udvide truppen til seks seje piger.

29. august tog vi til første stævne i BSF. Pigerne ankom morgenfriske, fodboldparate og så bragende godt ud i deres nye sponsortøj fra Spotmekanikeren. Fodboldpausen havde været lang, 5-mands var noget helt nyt og vi havde ingen andre forventninger, end at få lidt kamp i benene.

Vi startede med mørk himmel, regn og et nederlag, men humøret hos pigerne var højt. Og herfra gik det kun fremad. Solen kom frem og det gjorde pigerne også. De fandt hinanden og pludselig var 5-mands ingen sag.

For hvert stævne, for hver kamp, udviklede pigerne sig mere og mere. De blev et hold. Et hold hvor alle var med. De spillede hinanden gode! Pigerne vandt alle efterårets kampe, flere af dem overlegent og klarede sågar et helt stævne uden udskiftere.

Det har været en fornøjelse at se pigerne spille fodbold dette efterår og der var absolut ingen grund til bekymring. Det er stolte piger der er på banen, stolte forældre der står på sidelinjen, men i allerhøjeste grad en stolt træner, der kunne hænge velfortjente guldmedaljer om halsen på pigerne, inden efterårsferien.

U8 Piger holdside

Luk