Esbjerg Scandic Cup - Stor succes til U15 i Påsken
Det var 36 - U15 drenge som sammen med U17, der tog afsted til Esbjerg for at deltage i en turnering over 3 dage.
For U15’s vedkommende var det en god anledning til, at få noget socialt på tværs af årgangen. Samtidig har årgangen og især trup 1 fået tilgang af en del spillere fra Måløv.
Så turen havde både et sportsligt og et socialt perspektiv - men også et integrations projekt.
Hold 2 deltog i B/C rækken og gik igennem turneringen som ubesejret.
5 kampe hvor de vinder alle tre pulje kampe og i finalespillet spiller de begge kampe uafgjorte.
En fantastisk turnering af drengene, som faktisk var mega uheldige med ikke at vinde det hele. I sidste minut havde de et skud på indersiden af stolpen, som dsv ikke gav mål.
Drenge havde fortjent mere, efter at havde domineret kampen.
De kunne dog ikke få scoret det afgørende mål, og da det var et “finale” slutspil med tre hold skulle de vinde for at være nr.1, da modstanderen havde vundet deres kamp.
Kæmpe flot af hold 2 og det var trætte drenge og ledere som modtog deres pokal for at blive nr. 2.
Hold 1 spillede 6 kampe og endte med at gå hele vejen og vinde Esbjerg Cup.
Dette dog efter to store dramaer.
I semifinalen skulle de møde Slagelse’s liga 2 hold.
Efter 1. halvleg og bagud 1-0 var der ikke noget som tyede på, at drengene var på vej til finalen.
Pausen var god for drengene.
Lidt justeringer og herefter sad LSF på ALT.
Flere store chancer og fysisk “sad” drengene på kampen. Vi skulle dog helt hen til ca. 5 min før det forløsende mål kom.
Herefter en nervepirrende straffesparks konkurrence som drengene vandt.
En fortjen sejr og en stærk indsats af drengene, både spillemæssigt men også mentalt efter at vi havde en svær 1. halvleg.
I finalen ventede KB.
Den skulle dog spilles på græs - og vi havde spillet storset hele turneringen på kunst.
Ingen tvivl om - at vi bekommer os bedst på kunst og vi må og hurtigt omstille os til at spille noget helt andet fodbold end vi er vandt til.
Hvad kampen ikke havde i skønhed, havde den tilgængæld i spænding.
1-1 i ordinær tid og der skulle 13 spark til fra hvert hold før, at der var fundet en vinder.
LSF vandt og kunne herefter løfte pokalen med de “ store ører”💪⚽️⚽️⚽️
Tak til U17 for en fantastisk tur. Fedt at være sammen med dem, det er nogle gode drenge og ledere og tak for støtten🙏⚽️⚽️⚽️
Da vi kom hjem til Smørum, havde forældre sørget for en fantastisk velkomst, med konfetti, champagne, flag og musik. (We are the Champions)
Selv formanden var der for at tage imod os🙏
Tusinde tak for en fantastisk tur, som gav drengene og lederne alt det de havde håbet på - sportsligt som socialt.
U15 er kommet hjem styrket og er klar til foråret👊
På vegne af trænerteamet på U15
/ Peter