Fantastiske U17

GVI var blevet set to gange i tidligere kampe, og havde imponeret LSF træneren meget.

Det er altid svært at vurdere sit eget holds styrker i forhold til modstanderne, da man tit ser kampene med andre briller, GVI viste sig dog præcis så stærke som frygtet.

GVI startede også kampen bedst, godt hjulpet af en god blæst i ryggen, men kunne trods godt spil kunne modstanderen  ikke rigtig nedbryde LSF.

LSF havde nemlig fyldt midtbanen godt op, og spillede med kun 1 angriber, alligevel måtte LSF drengene løbe mange meter efter de hurtige GVI kombinationerne.

Pludselig stod vores enlige angriber Thorbjørn alligevel lidt fri, og så er der altså kasse, 1-0 LSF.

Der gik dog ikke længe før GVI efter et flot angreb udlignede til 1-1, herefter fik LSF en udvisning (efter et iflg. spillerens far ”professionelt frispark”  J) og måtte spille resten af halvlegen i undertal.

I 2. halvleg var det LSF der havde glæde af medvinden, og nu fuldtallige, spillede de med 2 angribere.

Det pressede GVI til en masse opspilsfejl og omstillingerne rullede frem mod GVI målet, LSF havde en del chancer til at lukke og slukke kampen, men ind ville bolden ikke.

Så skete der det der altid sker, modstanderen får en tilfældig chance, i dette tilfælde en KÆMPE dobbeltchance, men Tamsen i målet fik på en eller anden måde reddet begge.

Så kan de snakke om Pumaer, Ulve etc. på de andre hold, jeg ved ikke hvilket dyr Tamsen var her, men det der, var latterligt godt taget.

Når man træner hårdt og vil det nok, kommer tingene tit til én, også denne gang.

Efter et lang og hårdt LSF pres, landede bolden med 4 minutter igen hos den ene af de to powerbacks, Noordman betænkte sig ikke og smadrede 2-1 ind.

Kæmpe jubel og mega nerver de sidste minutter, men heldigvis hold det.

Stor kamp af hele holdet, der jo faktisk er oprykker til Øst rækken, så hvad kan det ikke blive til når vi ”vender os til tempoet”.

Næste Søndag er det så Ringsted, der skal prøve at stoppe U17 toget.