Menu

Forårssæsonen er i gang

image
Helene Bjerregaard
26. april 2017 kl. 00:57
Så er forårssæsonen skudt i gang, og U7 pigerne har været afsted til deres første DBU runde i Hareskoven, hvor der skulle spilles 3-mands fodbold.

Holdet bestod i dag af Mille Larsen, Maya Bashir, Nicoline Petersen, Liat Munch og Liva Madsen.

Pigerne spillede 4 kampe af 2 x 7 min. De skulle møde Farum, Skjold Birkerød, Virum Sorgenfri og Frederiksværk.

Første kamp mod Farum blev fløjtet i gang kl. 10, og det var tydeligt at se, at pigerne lige skulle finde ud hvad udendørs fodbold nu gik ud på. De var gode til at løbe og fighte for hinanden og kom mere med i spillet i 2. halvleg. De kommer bagud 2-0 men Liat Munch får scoret til sidst, så kampen ender 2-1 til Farum.

Kamp nummer to var mod Skjold Birkerød, og her kom pigerne godt fra start. De havde nu fået lidt mere styr på spillet og pladserne på banen. Mille Larsen får bragt holdet foran 1-0 og stillingen holder kampen ud. Så 1-0 til LSF.

Kamp nummer tre var mod Virum Sorgenfri. Pigerne var nu helt med på hvad det der tre mands fodbold gik ud på, og startede kampen med 120 i timen. Der blev knoklet og fightet og holdet kom først på 1-0 af Mille Larsen og derefter 2-0 af Liva Madsen. Virum Sorgenfri får scoret et mål til sidst og kampen ender 2-1 til LSF.

Sidste kamp blev spillet mod Frederiksværk. Holdet fandt hinanden på banen og der blev spillet flot fodbold. Flere af pigerne fik også fundet deres drible kompetencer frem. Liat Much får scorede to flotte mål og kampen ender 2-0 til LSF.

Alt i alt en rigtig god oplevelse for pigerne og det var dejligt at komme i gang. Nu ser vi frem mod næste stævne som er i Herfølge Søndag d. 30/4.

Luk