LSF U19
Lørdag eftermiddag skulle U19 holdet spille udekamp mod Vestia.
U19 er for de fleste klubber spillere som er født i 2003 eller 2004.
LSF har rigtig mange dygtige spillere født i disse årstal. Ca. 10 af dem deltog enten på senior 1 eller senior 2, så trænerteamet havde sammen med Andreas Søberg der er U17 chef, lånt 4 spillere hos dem. Derudover har U19 permanent 2 spillere fra U17 på holdet.
Det betød at U19 truppen denne dag bestod af 2 spillere fra årg. 03, 6 spillere fra årg. 04 og 6 spillere som er født senere.
Det var derfor med en vis portion spænding - både for spillere og trænere, at vi skulle i krig.
Vestia er absolut et fint hold og det viste det sig også i starten af kampen, at fysikken kunne komme til at gøre en forskel.
Vestia var meget farlige på dødbolde, de havde en spiller som sparkede meget flot, han lagde fine bolde i feltet både på hjørne og frispark.
Det var også efter et hjørnespark at Vestia kom foran.
Men stille og roligt fandt holdet sammen og begyndte at lægge pres på Vestia.
LSF styrede nu kampen, og ved pausen førte de 2-1.
I anden halvleg fortsatte LSF det fine spil og scorede til 3-1 og sejren var vel aldrig rigtig i fare.
Det som er flot, er den måde de nye spillere, hele tiden stepper op. De er meget ærgerrige og vil gerne vise sig frem.
En anden ting som jeg godt kan lide, er den måde trænerne sætter tingene sammen. De er absolut ikke bange for at skifte ud, og give alle spillere chancen for at vise sig frem.
Holdet har endnu ikke tabt. Når du ser tabellen, mangler vi 3 point fra en kamp mod Brøndby Strand, som blev afbrudt.
På søndag møder vi Frederikssund, som er tophold på Sydbank kl. 13.00.
Håber i har tid til at støtte holdet.
SES.