LSF U19 vinder Øst 2
Inden sidste runde var vi 3 hold med 23 point, hvor de 2 andre hold, Køge og Lyngby, skulle mødes i Køge. Hjemmeholdet vandt 8-1 og det betød, at både Køge og vi sluttede med samme målforskel. Dog havde vi lavet 44 mål og mod Køges 43 og derfor vandt vi Øst 2 på mindst mulig margin.
Der var klasseforskel i kampen og Brønshøj havde ikke mange afslutninger. Keeper og anfører Tox havde en rolig dag i målet godt assisteret af vores stærke forsvar med Petar, Thrane og Hector. De to sidstnævnte er begge U17 spillere på papirer og har i år været fast på U19.
På midtbanen var Denzel, Willy, Ilias og Oliver Mejer. Fremme var Noah Flygering, Noah Salling og Mikail Kale.
På bænken Oliver D, Patrick og Dysted, som alle gjorde en stor forskel, da de kom på banen.
Vores målscorere var Noah Flygering, Petar Grujovic 2, Patrick Jørgensen og Noah Salling. De 3 første mål efter assist fra Mikail Kale.
Alle 5 mål var meget flotte efter fodboldens ABC. Der blev spillet med stor tålmodighed i hele kampen og vores presspil var overlegent. Derfor blev der produceret en del chancer.
Fantastisk var også at se alle tidligere U19-spillere m.fl. overvære vores kamp. Det viser stort sammenhold, og varmer om hjertet.
I år har vi sagt farvel til seks U19-spillere som er faste i senior 1 truppen. Det er Albert Holden, Jonas Therkelsen, Kasper Thygesen, Rasmus P, Jeppe Simonsen og Lucas Gudmann. Desuden har Chauki fået debut som den yngste i mange år blot 16 år. William “Willy” Henriksen fik debut i efteråret.
Vores topscorer Benjamin Lyng har i over en måned siddet ude med kyssesyge og topangriber Noa P. ligeledes ude med en fibersprængning. Topscorerne blev Patrick og Lyng begge med 6 mål.
Efter sommerferien skal U19 være en del af senior 2 truppen under kyndig ledelse af klubbens dygtige trænere Michael Bo og Aske Victor.
For U19-trænerteamet skal der lyde en kæmpe TAK til alle disse dygtige og fantastiske drenge som har givet os så mange dejlige stunder og minder sammen.
Vi vil huske tilbage på denne tid med stor glæde og fornøjelse, hvor drengene har vist stor glæde ved at komme til fodbold de seneste to år - heriblandt under en kedelig periode med corona, hvor drengene mødte troligt op på banerne og Google Meet på trods af restriktioner og andre rammer.
Disse drenge er vokset hver især som fodboldspillere og mennesker - og så hold.
De udviser stort kammeratskab og sammenhold, hvilket de helt sikkert vil fortsætte med de næste mange år på og udenfor banen.
Vi kunne ikke have ønsket os en bedre gruppe og er meget stolte af dem.
Der skal ligeledes gives en stor tak til Michael Bo og Aske Victor for en masse gode træningsaftener på anlægget og sidst, men ikke mindst et MEGET STORT TAK til vores holdleder Ole Barca for et fantastisk samarbejde. Han gør det glædeligt for os alle at komme i klubben.
På vegne af U19 trænerteamet.
Alexander og Martin Beck.
StillingU19 Drenge Øst 2 Forår (03) • Øst 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 11 | 8 | 2 | 1 | 26 | |
2 | Køge 2 | 11 | 8 | 2 | 1 | 26 | |
3 | FFB | 11 | 8 | 0 | 3 | 24 | |
4 | Lyngby 2 | 11 | 7 | 2 | 2 | 23 | |
5 | Raklev GI | 11 | 7 | 1 | 3 | 22 | |
6 | Glostrup | 11 | 5 | 0 | 6 | 15 | |
7 | IF Skjold Birkerød | 11 | 4 | 0 | 7 | 12 | |
8 | Brønshøj BK | 11 | 3 | 2 | 6 | 11 | |
9 | Vestia | 11 | 3 | 1 | 7 | 10 | |
10 | GVI | 11 | 3 | 0 | 8 | 9 | |
11 | KB 2 | 11 | 2 | 1 | 8 | 7 | |
12 | Brøndby Strand IK | 11 | 2 | 1 | 8 | 7 |