Menu

Status på vores nylig indgået samarbejde med FCN

image
Jarrels/Møller
28. maj 2019 kl. 19:30
I midten af maj havde vores U11’er på en træningsaften besøg af et træner team fra FCN. Deres talentchef og ungdomsmålmands træner havde sammensat et træningspas med fokus på tekniske færdigheder og at ”bruge hovedet” i forhold til forberedelse, positionering og beslutninger.

Det var en god oplevelse og blev taget godt i mod af både LSF spillere og trænere.

Feedbacken fra FCN: Det var en fornøjelse at træne en gruppe af drenge som er så læringsivrige, dygtige og træningsparate. ☺

LSF vil i den nærmeste fremtid forsøge at gentage dette, så alle trænere i LSF –regi kan deltage og blive inspireret. Det er meningen at styrke, inspirere og udvikle samtlige ungdomstrænerer i LSF til gavn for vores spillere og klub.

LSF har også sendt 2 trænere på trænerkursus i FCN og 2 mere vil støde til efter sommerferien.

Spillere fra ungdoms årgangene U10, U11 og U12 deltager/træner med i forskellige sammenhænge (specifik og målmandstræning). De første indtryk fra spillerene har været meget positive.

Forza LSF

Jarrels/Møller

Luk