Menu

Sydbank stævnet 17/11

image
Vidar Hansen
21. november 2019 kl. 13:45
Søndag den 17. november afholdt LSF, i samarbejde med vores sponsor Sydbank, indendørsstævne for børn 5-9 årige.

Som altid har vi stor fokus på, at alle spillere og forældre får en god oplevelse til stævnet, og det er vigtigt at alle vinder.

Stævnet startede kl. 8.30 og 86 hold var tilmeldt stævnet. Det var en lang - men god dag, og de sidste kampe blev afviklet kl.18. En helt igennem fantastisk dag.

Når vi kiggede børnene i øjnene, kunne man se kæmpe smil og når det regnede med konfetti, mens spillerne stod med en Sydbank pokal i hånden, så var det, det hele det værd.

Sydbank har sørget for, at alle spillere får en pokal med hjem og lidt sødt i løbet af stævnet og selvfølgelig, får vi besøg af Rasmus Klump i løbet af dagen, til stor glæde for alle.

Sydbank har som LSF stor fokus på at vores unger har det godt og oplevelsen god. Alle hold får tilbud holdbillede ved pokaloverrækkelsen, hvor de også bliver fejret med klapsalve og ikke mindst konfetti ud over det hele.

Tilmeldingerne viser tydeligt at mange hold vender tilbage år efter år, men også nye kommer til.

Dette koncept er kørende på 4. år i træk, med afvikling af 2 stævner om året, november og januar.

Denne store dag, kræver mange hænder, og som altid har vi stor hjælp af LSF familien, der hjælpes ad om opgaverne. Det kan vi med stolthed sige – at det er vi ret gode til.

Jeg står måske i spidsen for det, men vi er mange der løfter opgaven i fællesskab, og det er alt afgørende for at det hele kan gå op. Jeg vil derfor gerne sige tak til alle der hjælper til.

En stor tak skal selvfølgelig også lyde til vores gode sponsor Sydbank, med Aamir i fronten.  

Luk