U11 indtog Ringe på Fyn og 'Øens Hold Cup 2016'
U11 til Øens Hold Cup 2016
I weekenden den 14.-16. oktober drog 18 spillere fra U11 til Ringe for at deltage i årets ”Øens Hold Cup”.
Weekenden var helt booket op med kampe så hele 10 kampe af 2*20 min skulle afvikles for de 2 hold. Mange spillere nåede dermed at spille med i 6-7 kampe, da det var muligt at låne på tværs af holdene.
Gennem hele weekenden blev vist flot fodbold;
Hold 1 klarede sig rigtig flot og oplevede både at vinde stort og tabe et par kampe.
Hold 2 var i deres gruppe meget overlegne og vandt alle kampene stort, hvilket også gav mulighed for spillerne for at afprøve nye pladser på banen.
Der var fra trænernes side fokus på at forbedre sammenspillet og opdækning og dette blev demonstreret flot af spillerne. Der blev kæmpet hårdt og vist rigtig flot fodbold og mange stjerne-mål og afleveringer.
Udover det fodboldmæssige var turen, som havde overnatning både fredag og lørdag, også en stor succes socialt. Spillerne hyggede sig om aftenen på skolen og nåede også en tur i svømmehallen, og hele stemningen i weekenden bar præg af godt sammenhold og teamspirit.
link til turneringen: http://ringeboldklub.dk/data/tournaments.aspx?id=7