Menu

U14 til Vildbjerg Cup og Kronborg Cup

image
Dorthe Rich
11. august 2015 kl. 19:22
U14 er nu kommet godt i gang med 11-mands fodbold. Vi har deltaget i Vildbjerg Cup og Kronborg Cup for at være klar til turneringsstart og få sammenspillet spillerne.

Vildbjerg Cup var igen en god klubtur, og det sociale er en stor del af turen. Det var en meget spændende pulje vi var kommet i med Holstebro og Støvring fra fællesrækkerne i Jylland samt Sønderjyske talent hold og ikke mindst Honolulus Boys fra Hawaii. Det var alle gode og spændende kampe, hvor holdende slog hinanden på skift, så intet var afgjort før sidste kamp. LSF blev nr. 2 i puljen og videre til A-slutspil og semifinalerne. Her skulle vi møde det bedste hold Herning Fremad (FC Midtjylland) og en svær kamp ventede drengene. LSF spillede en rigtig god kamp, måske deres bedste til Vildbjerg Cup, men det holdt desværre ikke og blev til et nederlag på 2-0, men en helt bestemt godkendt kamp. Derved skulle vi søndag morgen spille bronzekamp mod Gistrup fra fællesrækken Nord 1. Som ved alle andre stævner gælder det på sidste dagen om at komme godt fra start, og de første 5 min. så gode ud med flere chancer til LSF, men derefter var det op ad bakke efter et selvmål og et straffe, så det blev desværre ikke en tur på podiet i denne omgang. Men alt i alt et rigtigt fint stævne og trænerne fik prøvet forskellige opstillinger og spillerne fik lidt kilometer i benene og ikke mindst en super social tur både for spillere og forældre. Der var igen fin opbakning på sidelinjen fra forældre og de andre LSF hold.

Kronborg Cup deltog U14 med to 11-mands hold. Hold 2 gjorde stævnet til en social tur ved at spillere, forældre og træner boede i campinghytter tæt på, hvor der blev hygget med grill og ikke mindst petanque. For hold 2 er 11-mands helt nyt, så der var meget nyt, der skulle læres ikke mindst offside. Bonde fik set spillerne på forskellige positioner og spillerne fik nogle kilometer i benene, så de er klar til turneringsstart næste weekend. Hold 1 arbejdede videre fra Vildbjerg Cup samt at de sidste 2 spillere, som ikke var med i Vildbjerg, blev spillet ind. Peter og Preben fik igen lejlighed til at prøve spillerne på forskellige positioner. Lørdag lagde vi ud med B1903, som vi også skal møde i turneringen. LSF sad godt på kampen, men en misforståelse ved et indkast samt et langskud betød desværre et lille nederlag på 2-1. Næste kamp var mod Hørsholm, som vi generelt har haft det svært imod. Men LSF sad solidt på kampen og 1 min. før tid stod den 1-0 til LSF, men som vi før har oplevet gik et langskud højt oppe i målet ind lige til sidst, hvilket betød 1-1 og en top placering kunne vi vinke farvel til. Søndag hvor solen skinnede fra morgenstunden var LSF drengene klar. Første kamp var mod Hillerød, som sikkert blev vundet, derved blev vi den bedste 3ér og skulle møde den næstsidste 2ér, hvilket vidste sig at være B1903 - så der var lagt op til revanche. LSF viste at de ville vinde og efter 1 min. stod den 1-0 til LSF. Kampen endte 2-1 til LSF efter en super god kamp. Sidste kamp om 5. pladsen mod Frederikssund blev også spillet sikkert hjem og alt i alt et godt stævne, så drengene nu er klar til turneringen.

Kom og hep på U14 i den kommende weekend: U14 -1 (Øst 2) spiller hjemme lørdag den 15. august kl. 13.00 mod lokalrivalerne fra Ølstykke

U14 -2 spiller hjemme lørdag den 15. august kl. 11.00 mod Nivå-Kokkedal

 

Luk