Menu

U14P Update

image
Kim Fisker / Gert Sørensen
21. august 2020 kl. 14:29
Vores samarbejde med BSF og LSF er kommet godt fra start, og pigerne har trænet sammen siden uge 31.

Pigerne træner sammen 3 gange om ugen, to gange i BSF og en gang i LSF. Gruppen af piger rummer 3 årgange fra 2006-2008 og det matcher hinanden fint på niveau.

Det er gået stærkt for pigerne i forhold til at knytte bånd og danne nye sociale relationer på kryds og tværs, og det er vi glade for i trænerteamet. Alle pigerne er gået ind i projektet med de positive briller på, og en vilje til at få det til at lykkedes, og det kan ses på træningsbanen. De giver selv udtryk for, at det er fedt at træne 35 piger sammen i stedet for kun 10 stykker. 

Vi har også kunne mærke stor opbakning fra vores forældregruppe, og det gør kun vores opgave nemmere at gribe an, så stor ros til alle jer.

Pigerne havde sidste weekend træning fredag og lørdag afsluttet med fodboldgolf i Kildedal Event og nu glæder pigerne sig til 1. kamp i efteråret på søndag imod B 93 i U14P Liga 1.

Luk