Menu

Behandling (fys)

image
LSF samarbejder med ProTreatment.

ProTreatment Ballerup tilbyder alle LSFs medlemmer gratis diagnosticering nærmest helt uden ventetid og uden behov for henvisning fra egen læge.
Hver mandag fra kl. 16.00 til 17.00 stiller ProTreatment en af sine dygtige fysioterapeuter til rådighed kun for LSFs medlemmer. Her kan stilles diagnose og aftales eventuelt videre forløb. En konsultation der normalt koster kr. 489,-

Hvordan?
Du sender en mail med dit navn, fødselsdato samt en kort beskrivelse af hændelsen/problemet til fys@lsf.dk, så finder vi en tid til dig hurtigst muligt efter princippet “først til mølle”.
Afvent altid bekræftelse med tidspunkt, inden du møder op i klinikken.
I tilfælde af afbud skal dette meddeles på ovennævnte mail hurtigst muligt, så det eventuelt giver mulighed for at få tiden afsat til næste på listen.

Om ProTreatment Ballerup
Alle behandlere på vores klinik i Ballerup er autoriserede fysioterapeuter, og de har derfor alle som et minimum gennemgået og bestået fysioterapeutuddannelsen. Tilsammen har teamet mange års erfaring inden for forskellige grene af fysioterapien, herunder behandling og forebyggelse af skader i elitesport.
Vores fysioterapeuter i Ballerup er håndplukkede og alle med særlige individuelle kompetencer, og netop denne diversitet gør det muligt for os at yde den bedste service og behandling af vores patienter.
ProTreatment Ballerup har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at du kan anvende din henvisning fra lægen.
Du kan anvende sundheds- og ulykkesforsikring på vores klinik i Ballerup.
Du kan ligeledes få tilskud fra sygeforsikring ”danmark”, hvis du er medlem heraf.

Fysioterapi
Vores fysioterapiklinik i Ballerup modtager som udgangspunkt alle typer af patienter, uanset om du skal have hjælp til at komme tilbage til “en helt almindelig hverdag” eller have behandling målrettet eliteidræt eller hverdagsmotion. Du er altid meget velkommen til at kontakte os for en nærmere og mere indgående snak om din skade, gene eller problematik.
På vores klinik i Ballerup kombinerer vi dyb manuel fysioterapeutisk behandling med individuel øvelsesterapi. Altså vi kombinerer behandling med træning. Vi ønsker at uddanne vores patienter i netop deres specifikke problem. Med vores “tryk, test og aktivitet”-tilgang kan vi – i samarbejde med patienten – planlægge et personligt og individuelt behandlingsforløb.

Genoptræning
Har du netop været igennem en operation eller skadesperiode, er det afgørende, at du hurtigst muligt får opstartet et genoptræningsforløb. På vores klinik i Ballerup kan vores dygtige specialister hjælpe dig med din genoptræning, så du får behandlet, styrket og aktiveret de berørte dele af kroppen.
Ved genoptræning af et specifikt område forsøger man at gøre muskler, sener, ligamenter, knogler mv. stærkere og mere modstandsdygtige over for gentagen skade. Målet er at få patienten til at opleve balance og smertefrihed i kroppen som helhed.
Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til personer, som opfylder en række fastsatte kriterier.

Idrætsterapi
Søger du idrætsterapi i Ballerup? Så skal du besøge vores klinik i Ballerup, hvor vi kan hjælpe dig med at tage din fysiske formåen til et nyt niveau.
Idrætsterapi er fysioterapeutisk behandling suppleret med idrætsspecifik træning. Vi har flere og flere idrætsudøvere inden for diverse sportsgrene, der kontakter os for at optimere deres præstation. Det handler om at finde det uudnyttede potentiale frem og aktivere det i praksis. Det kan være målmanden, der ønsker et mere eksplosivt afsæt, eller tennisspilleren, der ønsker en mere kraftfuld forhånd. Vi benytter også både behandling og træning i forhold til skadesforebyggelse. Her handler det om så vidt muligt at fordele belastningen til hele kroppen, således at alle muskler i kroppen bærer sin del af ansvaret for den samlede bevægelse, som den enkelte idrætsudøvers krop bliver udsat for.

 

ProTreatment Ballerup
Banegårdspladsen 3-5, 1. sal
2750 Ballerup

Luk